Her på siden kan du orientere dig om aktuelle vejarbejder på Søndre Havn.
Fra marts 2026 etableres fjernvarme til de kommende beboere på det nordlige Søndre Havn mellem Carlsensvej og Køge Roklub. Arbejdet flytter sig gradvist fra vest mod øst langs Søndre Havnevej og forventes afsluttet i efteråret 2026.
Områdets ejer FB Gruppen hæver desuden terrænet på Østre Havnevej (ved Roklubben) inden udgangen af 2026. Det sker som led i klimasikring af bydelen.
Som følge af disse arbejder ændrer FB Gruppen gradvist på trafikforholdene med skiftende køreruter på det nordlige Søndre Havn. Ændringerne vil blive skiltet.
Trafikanter bør holde godt øje med skiltene i hele perioden.
Trafikken til Den Maritime Halvø er uændret. Her skal man fortsat benytte Søndre Molevej.
Vintervedligehold
På Søndre Havn varetager Køge Kyst vintervedligehold på de veje, fortove, stier og asfaltarealer, der fremgår af denne oversigt (pdf-fil).
Derudover varetager Køge Kyst vintervedligehold på det meste af parkeringspladsen på Collstropgrunden og på hele parkeringspladsen ved Bag Haverne samt gangstien langs p-pladsens vestside som vist på denne oversigt.
Se også de to oversigtskort nedenfor.
Hvis man oplever gener i forbindelse med vintervedligehold på de markerede områder, kan man rette henvendelse til Køge Kyst på kontakt@koegekyst.dk eller tlf. 56 67 83 43.