Handel
Detailhandlen styrker Køge som attraktiv handelsby
Den nuværende historiske bymidte ønskes udvidet med markant mere
detailhandel,
der giver mulighed for større butikstyper og et mere righoldigt
varesortiment. Den nye og gamle detailhandel integreres, så
fodgængerne oplever mange naturlige gangforløb rundt i hele
bymidten.
Detailhandlens fysiske rammer udformes i harmoni med både
forretningsmæssige krav og den historiske bys struktur og
identitet. Der skal også tages hensyn til integrationen mellem
nuværende og historiske bygninger i området - ligesom planlægningen
af området skal sikre sammenhæng i trafikken, både for fodgængere,
cyklister og bilister.