Køreplan for parallelkonkurrence
Oktober
Ultimo oktober offentliggøres invitationen til
parallelkonkurrencen. Sideløbende arbejdes der på
parallelkonkurrenceprogrammet.
December
Medio december afleverer interesserede hold
prækvalifikationsmateriale til Køge Kyst (der blev afleveret 54
anmodninger).
Januar 2010
Ultimo januar: på baggrund af besvarelserne på
invitationen udvælges de hold, der prækvalificeres.
Parallelkonkurrenceprogrammet (program 1) udsendes til disse (der
blev udvalgt syv hold).
Februar
Primo februar afholdes programseminar, hvor de syv hold diskuterer
parallelkonkurrenceprogrammet. Holdene arbejder individuelt til
medio marts med deres procesbeskrivelse og projektbeskrivelse.
Procesbeskrivelse og projektbeskrivelse beskrives nærmere i
dokumentet Parallelkonkurrence.
Marts
Medio marts afleverer de syv hold hver en detaljeret
procesbeskrivelse og projektbeskrivelse til Køge Kyst (aflevering
1).
April
På baggrund af procesbeskrivelser og projektbeskrivelser udvælges
de hold, der fortsætter parallelkonkurrencen (der er valgt fem
hold). Parallelkonkurrenceprogrammet revideres og præciseres
(program 2), og programmet udsendes derefter til de fem
hold. 20. april afholdes startseminar for de fem udvalgte
hold. På seminaret deltager desuden Køge Kyst og inviterede
specialister. På seminaret præsenterer de fem hold deres
proces- og projektbeskrivelser, og parallelkonkurrenceprogrammet
gennemgås.
Maj
Medio maj afholdes der 2-dagsseminar for de fem udvalgte
hold. På seminaret arbejder holdene med udviklingsplanen i dialog
med Køge Kyst, borgere og væsentlige interessenter, f.eks.
eksperter i bæredygtighed, infrastruktur, detailhandel samt
potentielle bygherrer. På baggrund af inputs fra seminaret kan der
foretages en endelig præcisering af parallelkonkurrenceprogrammet
(program 3). De fem hold arbejder individuelt med
udviklingsplanen fra 2-dagsseminaret medio maj til afleveringen
ultimo juli.
Juni
De fem hold arbejder individuelt med deres forslag til
udviklingsplan.
Juli
Ultimo juli afleverer de fem hold deres forslag til en
udviklingsplan (aflevering 2).
August
Primo august udstilles de fem forslag til udviklingsplaner
offentligt, og holdene laver en kort præsentation af deres forslag.
Parallelt med udstillingen foretages bedømmelsen. Ultimo august
offentliggøres bedømmelse og præmiering. Køge Kysts bestyrelse
overrækker præmier. På baggrund af de fem forslag til
udviklingsplaner - og gode idéer fra den indledende rundes
procesbeskrivelser og projektbeskrivelser - arbejdes der videre med
en endelig udviklingsplan. Hvis det på baggrund af
parallelkonkurrencen er oplagt, kan ét af de fem forslag danne
grundlaget for eller udgøre den endelige udviklingsplan.