Parallelkonkurrence

Køge Kyst gennemførte i 2010 en international tværfaglig parallelkonkurrence. Konkurrencens resultat har dannet udgangspunkt for den udviklingsplan, som Køge Kyst har lanceret i november 2011.

Køge Kysts parallelkonkurrence sluttede i september 2010, hvor dommerkomitéens bedømmelse blev offentliggjort. Dommerkomitéen så konkurrencens resultat som et solidt udgangspunkt for det videre arbejde med stærke elementer hos alle fem deltagende hold - særligt hos Hold Vandkunsten. Se pressemeddelelse om konkurrencens resultat her.

Frem til efteråret 2011 har Køge Kyst arbejdet på en endelig udviklingsplan for området sammen med en række rådgivere, heriblandt Tegnestuen Vandkunsten, SLA A/S og Grontmij | Carl Bro, som deltog på hver sit hold i parallelkonkurrencen.

Udviklingsplanen blev offentliggjort i november 2011. På disse sider kan du læse mere om den gennemførte parallelkonkurrence, se konkurrenceprogrammet, holdenes forslag og dommerbetænkningen og desuden få et billede af den proces, som Køge Kyst og de konkurrerende hold har været igennem.

Du kan læse mere om Køge Kysts udviklingsplan her.