Partnerselskabet Køge Kyst

Byudviklingen forestås af arealudviklingsselskabet Køge Kyst P/S, som er dannet af Køge Kommune og Realdania By.


Køge Kyst er bl.a. stiftet for at håndtere:

  • En idékonkurrence og udviklingsplan for hele området
  • Miljøhåndtering
  • Salg af jord
  • Borgerdialog
  • Kommunikation

Køge Kyst er stiftet som et såkaldt partnerselskab, der er at sidestille med et aktieselskab med tilhørende regler om vedtægter, bestyrelse, minoritetsbeskyttelse mv. Egenkapitalen er på 240 mio. kr. ved stiftelsen af selskabet. Køge Kommune og Realdania By ejer hver 50 pct. af Køge Kyst.


Bestyrelsen
Selskabets bestyrelse består af syv medlemmer, hvor parterne hver udpeger tre medlemmer. En formand udpeges af parterne i fællesskab.

Bestyrelsen består af:

  • Jørgen Nue Møller (formand)
  • Marie Stærke, Køge Kommune
  • Flemming Christensen, Køge Kommune
  • Johnna Stark, Køge Kommune
  • Mette Lis Andersen, Realdania By
  • Filip Zibrandtsen, Realdania By
  • Claus Ravn, Realdania By

Alle væsentlige beslutninger kræver enstemmighed mellem parterne. Hverken Køge Kommune eller Realdania By har på den måde bestemmende indflydelse i selskabet, og kan ikke træffe beslutninger uden der er enighed herom.

Køge Kommune har fortsat sine sædvanlige lovbestemte myndighedsopgaver. Det vil således også fremover være Køge Byråds ansvar at tage sig af fx kommune- og lokalplanlægning, byggetilladelser og miljøgodkendelser i byudviklingsområdet.


Projektledelse

Køge Kyst bliver i dagligdagen ledet af en projektdirektør og et tilhørende projektsekretariat. Herudover vil der løbende være tilknyttet eksterne rådgivere til konkrete opgaver. Selskabet skal naturligvis arbejde tæt sammen med de to stiftere, Køge Kommune og Realdania By.

› Læs partnerskabsaftalen